Worlds Best kondomer

Viser alle 4 produkter

Om Worlds Best kondomer

Worlds Best tilbyder kondomer i mange forskellige størrelser, nemlig op til 5 forskellige størrelse, hvor andre firmaer ofte kun har 3 størrelser. Derudover kan hver størrelse fås med forskellige form, uden creme eller uden reservoir. Dette giver tilsammen over 20 forskellige slags kondomer. Desuden er folien omkring kondomerne fremstillet med henblik på at det skal være nemt at åbne uden at kondomet tager skade. Firmaet producerer også femidomer, glidecreme, pubes ringe og et kosttilskud. Worlds Best tilbyder også specialløsninger for virksomheder, hvor du kan få produceret kondomer med firmaets navn på.

Virksomhedsfakta

Virksomheden Worlds Best er dansk og har deres produktion i Viby. Firmaet slår sig op på at det gerne vil være et firma der tages seriøst, og som gerne vil udbyde nogle af de bedste og mest sikre kondomer på markedet. Derfor er navnet på mange måder forbundet med kvalitet og høj standard, hvilket kommer til udtryk på flere måder. Blandt andet vil firmaet ikke producere produkter eller bruge tilsætningsstoffer der på nogen måde kan forringe kondomernes sikkerhed. Derfor vil du ikke kunne finde kondomer med smag eller farve i firmaets sortiment, da de ikke mener at udviklingen er langt nok fremme på dette område. Dette ses også ved kondomernes cremebehandling og pudring, der er fint afbalanceret, for at kondomerne ikke er glatte og for olieret, for at give den bedste oplevelse og høj brugervenlighed.

Produktionen lever også op til en lang række godkendelser, kvalitetssikringer og certificeringer. Dette understreger blot endnu tydeligere kondomernes kvalitet og sikkerhed.

Virksomhedens historie

Virksomheden blev etableret i 1956 i Århus, og har siden da hovedsageligt produceret kondomer. I 1978 ud til en nybygget fabrik i Viby J, som er en forstad til Århus. Virksomheden har siden starten arbejdet på at blive, som navnet også antyder, et af de bedste kondommærker i verden, og har derfor også eksporteret kondomer til andre lande siden begyndelsen. For eksempel har firmaet et kondommærke specielt udviklet til det grønlandske marked. Denne store udbredelse og kontaktflade har gjort at firmaet har indhentet stor inspiration og viden gennem dets samarbejdspartnere, hvilket har bidraget til firmaets store og alsidige sortiment.