RFSU kondomer

Viser alle 5 produkter

Om RFSU kondomer

RFSU er et svensk mærke som tilbyder en lang række forskellige kondomtyper til forskellige behov – kondomer både med eller uden latex, tynde eller formede kondomer og i forskellige størrelser. RFSU er kendt for at have en høj kvalitet, og alle kondomer bliver testet og overholder den internationale kvalitetsstandard ISO 4074:2002. Mærket har de senere år blevet mere og mere udbredt på det danske marked.

RFSU laver også andre produkter såsom glidecreme, læbepomade, tamponer, massageolie, vibratorere og forskellige produkter til intimpleje.

Virksomhedsfakta

Virksomheden holder til i Sverige og har sin egen fabrik i det svenske Hälsingland, hvor alle produkterne testes og pakkes. Virksomheden har siden 2010 arbejdet på at gøre denne produktion mere miljøvenlig, og stiller ligeledes krav om etik og arbejdsvilkår til deres leverandører.

RFSU ser det som en af deres vigtigste opgave at udbrede viden om, og et åbent og positivt syn på seksualitet. Dette gør de ved at lave seksualoplysning i både deres hjemland, hvor de deltager i arrangementer for unge og holder oplæg på skoler, men også andre steder i verden. Firmaet laver oplysningsarbejde i både Afrika, Asien og i Syd- og Mellemamerika. Derudover arbejder virksomheden med opinionsdannelse, og ønsker at påvirke politikerne til at føre en mere åben debat og dialog om seksualitet.

Virksomheden driver ligeledes RFSU-klinikken i Stockholm, som er en klinik der arbejder med prøvetagning og behandling af kønssygdomme og med rådgivning og terapi.

Klinikken har en lang række læger, jordemødre, psykoterapeuter og et netværk af specialister ansat, og er en af landets største klinikker inden for området.

Firmaets historie

Virksomheden er grundlagt i 1933, men skulle i begyndelsen egentlig ikke sælge kondomer. Til at begynde med arbejde de ansatte med opinionsdannelse og seksualoplysning, og kæmpede for retten til abort og præventionsmidler, seksualundervisning i skolerne og afkriminalisering af homoseksuelle. For at have penge til disse projekter, grundlagde gruppen virksomheden der herefter begyndte at sælge kondomer, og denne virksomhed fungerer nu fortsat. Firmaet arbejder stadig for disse tiltag, og firmaets overskud går ubeskåret til deres mærkesager. Hvis du derfor vælger at købe kondomer af dette mærke, vil du med andre ord støtte deres velgørende formål.