Privatlivspolitik

Her er alt, du skal vide om kondomer

12-11-2019

Hos Secretly.dk får vi, sjovt nok, rigtig mange spørgsmål om kondomer. Det kan handle om alt fra deres effektivitet, muligheder og kombination med andet frækt tilbehør. Derfor har vi lavet denne lille guide til, alt du skal vide om kondomer.

Hvor sikre er kondomer?

Mod graviditet

Hvis I vil undgå graviditet, er kondomer et sikkert valg. De beskytter 83-97% af tiden. Chancen for at blive gravid, hvis I bruger kondom korrekt, er dog langt mindre. Det er kun muligt at blive gravid, hvis kvinden har ægløsning.

Ægløsning er en periode på et par dage om måneden. Det sker cirka 14 dage før menstruationen går i gang. Når et æg løsnes fra æggestokken, opfanges det af æggelederen. Det æg kan leve her i op til 48 timer. Befrugtningen kan derfor kun finde sted, hvis der er sæd tilstede i æggelederen samtidig.

I skal være opmærksomme på, at det ikke betyder, at I kun skal undgå sex i de to dage. Sædceller i æggelederen kan overleve i op til fire til seks dage, siden I havde samleje.

Som kvinde er det derfor smart at holde øje med sin egen menstruationscyklus. Kombineret med et kondom falder sandsynligheden for, at du bliver gravid markant.

Mod kønssygdomme

Kondomer er også meget effektive til at beskytte dig mod kønssygdomme. Det ekstra lag gummi holder sæd, sekret, blod og andre kropsvæsker. De fleste seksuelt transmitterede sygdomme såsom klamydia, herpes, HIV og gonorré gemmer sig nemlig i de væsker.

Et kondom er aldrig 100% sikkert. Det kan briste, slides op eller have små huller. Men hvis du påfører det korrekt og følger vejledningen i pakken, er du noget nær 97% sikker på, at de vil beskytte dig.

Hvor gammel skal man være for at købe kondomer?

Der er ingen aldersgrænse for, hvornår man må købe kondomer. Det er, fordi kondomer ikke er et rusmiddel eller lignende, og derfor ikke underlagt en lavalder. Det er ikke som med alkohol og tobak, hvor du skal være 16 år gammel og vise ID, hver gang du skal købe en cigaret eller noget spiritus.

Når du bestiller kondomer fra Secretly, slipper du desuden for den akavethed og det ubehag, som nogen kan føle, når de skal se en ekspedient i øjnene, mens de køber intime produkter i butikken.

Når du bruger glidecreme med kondom

Kondomer og glidecreme passer sammen som hånd i handske. Det giver ofte en mere behagelig sex, fordi glidecremen er med til at holde jer våde og derved undgå tørhed eller hjælper, hvis I er nervøse eller strammer i musklerne.

Der er dog et vigtigt hensyn, som du bør være opmærksom på, når du bruger glidecreme sammen med kondomer. Det er, at du bruger den rette kombination af glidecreme og kondom.

Når I har sex med kondom, skal I bruge vandbaserede glidecremer. Hvis du kombinerer et silikonekondom med en silikonebaserede glidecreme, kan det nemlig opløse og derved skade kondomets effektivitet. Det er også derfor, at du aldrig bør bruge silikoneglidecreme med sexlegetøj. Selvom det kan føles rart, er det med til at slide legetøjet op.