Privatlivspolitik

Guide til glidecreme

12-11-2019

Glidecreme er fantastisk. Den kan gøre sex både sjovere og mere nydelsesfuld.

Hos Secretly har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål, vores besøgende har haft om glidecreme – og giver her et par tip til, hvordan du vælger den type, der egner sig bedst til dig.

Hvad er glidecreme?

Glidecreme er en slags smørelse, du kan bruge til at forbedre din eller din partners seksuelle nydelse. Det mindsker også risikoen for rifter eller ømhed efter sex. Din krop danner helt naturligt smørelse, når du har sex eller bliver opstemt. Hos kvinder er det typisk skedesekret og hos mænd er det præsperm.

Men hvis I bruger kondomer, har analsex eller oplever ubehag, når I har sex, kan glidecreme være en god løsning. Det er slet ikke atypisk, at kvinder især kan nyde fordele ved at bruge glidecreme. Det er, fordi både sygdom, træthed, stress og andre faktorer kan gøre, at man ikke bliver tilstrækkelig våd, selvom sexlysten er til stede.

Hvis du har sex, mens du har menstruation eller er lettere anspændt i kroppen, vil glidecreme også kunne være til gavn. Det er blandt andet, fordi menstruationsblod er med til at udtørre din skede.

Vandbaserede eller silikonebaserede?

Glidecreme kan fås i mange forskellige udgaver. Det er dog især vigtigt at vide, hvad de er lavet af. Det bestemmer, hvilket formål de egner sig bedst til.

Glidecreme kan være:

  • Vandbaseret
  • Silikonebaseret 
  • Oliebaseret

Hos Secretly sælger vi både vandbaserede og silikonebaserede glidecreme.

Med vandbaseret glidecreme får du en skånsom glidecreme, der egner sig godt til al slags brug. Det betyder, at de kan bruges både alene eller med en partner, et kondom eller sexlegetøj. Fordi det er vandbaseret, undgår kvinder også at skabe ubalance i deres underliv. Ulempen ved vandbaseret glidecreme er dog, at den fordamper på varm hud, og du derfor i de fleste situationer er nødt til at bruge lidt mere for at bibeholde effekten.

Silikonebaseret glidecreme er godt til de fleste typer – både alene og med en partner. Dog skal du være opmærksom på, at du ikke kan bruge det med mange slags sexlegetøj og visse kondomer, fordi de også kan være silikonebaseret. Hvis glidecremen og en anden silikonebaseret genstand kommer i kontakt med hinanden, risikerer du, at genstanden går i opløsning. Det betyder, at dit sexlegetøj eller kondom kan ende med at gå i stykker eller danne flager, hvilket både er besværligt og ulækkert at skulle gøre rent efter.

Det samme problem støder du ind i med oliebaseret glidecreme, der opløser latex, hvilket de fleste kondomer er lavet af.

Hvad kan man bruge som glidecreme?

Vi vil altid anbefale, at du undgår at bruge andre midler som glidecreme. Det er, fordi de kan have uhensigtsmæssige konsekvenser ved at blive brugt som glidecreme.

Som tidligere nævnt vil de fleste olier, heriblandt vaseline, massageolie, madolie m.m. opløse kondomer og andre latex-baserede genstande. 

Derudover indeholder mange olier også parfume, hvilket kan irritere huden og slimhinderne i kroppen. Hvis du bruger dem som glidecreme, vil de derfor typisk have den absolut modsatte effekt.

Skal du bruge noget som glidecreme, anbefaler vi, at du først og fremmest undersøger om, dens pH-værdi er hudneutral. Almindelig hud har en pH-værdi på 4,5 til 6, hvorimod pH’en i skeden er omkring 4.

Sådan bruger du glidecreme

Det er relativt simpelt at bruge glidecreme. Du påfører den bare til det område af din krop, som skal være i kontakt med en andens, et sexlegetøj eller din hånd. Vær forberedt på, at det til tider kan føles ganske koldt.

Hvis du begynder at opleve gnidninger igen, bør du påføre noget mere.

Når den seksuelle akt er overstået, skal du bare vaske den af. Bemærk, at hvis glidecremen er silikonebaseret, er det ofte en god idé først at tørre så meget af det op som muligt, før du forsøger at vaske den af. Det gælder især, hvis den er kommet på lagnet eller dit tøj.

God fornøjelse!