Klamydia – sådan finder du ud af, om du er smittet
Den mest udbredte kønssygdom i Danmark er klamydia. Årsagen til smitte er som oftest ubeskyttet sex med en bærer af sygdommen. Har du haft sex uden kondom, og er du nu bange for, om du kan være smittet med klamydia? Vi hjælper dig med at opklare det. Husk dog, at det altid er bedst at gå til lægen, hvis du har mistanke.
Artiklen er bragt i samarbejde med Temptations.dk, som blandt andet hjælper danskerne til et sikrere og sjovere sexliv.
Det er ikke smart at lade kondomet blive i lommen, når man har sex med en ny partner – det ved du helt sikkert godt, men alligevel kan det ske, at beskyttelsen glemmes eller fravælges i kampens hede.
Det gør ikke nødvendigvis noget godt for stemningen at stoppe op undervejs i forspillet for at rulle et kondom på penis, hvorfor det af og til sker, at kondomet bliver liggende i skuffen. Er uheldet ude, kan konsekvensen af ubeskyttet sex være svie fra underlivet, et akavet besøg hos lægen og en penicillinkur.
Skal du undgå klamydia og andre sexrelaterede sygdomme, er kondomet det eneste, der virker.
Sådan finder du ud af, om du er smittet med klamydia
Du har dyrket ubeskyttet sex og er derfor nervøs for, om du måske kan være blevet smittet med klamydia – så hvad gør du?
Vær opmærksom på symptomer
Først og fremmest skal du være opmærksom på eventuelle symptomer på klamydia. Husk dog på, at det langt fra er alle klamydiasmittede, som oplever symptomer. Det anbefales derfor, at du besøger din læge eller tager en hjemmetest, hvis du har den mindste mistanke om klamydia – også selvom du ikke har symptomer.
Symptomer på klamydia
De mest gængse symptomer på klamydia er følgende:
- Svie ved vandladning
- Udflåd fra urinrør
- Hos mænd: Kløe i underlivet
- Hos kvinder: Pletblødning eller blod i forbindelse med samleje
- Smerter i underlivet og feber
- Forbigående ledsmerter
Oplever du en eller flere af ovenstående symptomer efter at have haft ubeskyttet sex, anbefales det, at du kommer til lægen for at blive tjekket.
Har du haft sex uden kondom, men ingen symptomer, bør du alligevel overveje at få en tid hos lægen. Cirka halvdelen af mænd og ¾ af kvinder oplever ingen symptomer på klamydia. Du kan derfor godt være smittet, selvom du ikke har bemærket det.
Tag en snak med personen du har haft sex med
Det er ikke nødvendigvis en samtale, man har lyst til at have med en person, som man måske kun kender fra en enkelt aften i byen og efterfølgende nat på lagnerne derhjemme, men det kan være en god idé at snakke med sexpartneren og forhøre sig om vedkommendes sexvaner. Spørgsmål, som kan hjælpe med at opklare, om du er smittet, kan være:
- Er det normalt for dig at have ubeskyttet sex?
- Hvornår er du sidst blevet tjekket hos lægen?
- Er der en chance for, at du kan være smittet med eksempelvis klamydia?
Ovenstående kan gøre dig en smule klogere, men kan desværre ikke give dig noget endegyldigt svar.
Tag en klamydiatest derhjemme
Det behøver ikke nødvendigvis være din læge, som tjekker dig for smitte – det kan du faktisk klare derhjemme bag nedrullede persienner.
Her hos Secretly.dk kan du købe en klamydiatest, som du helt selv kan tage. Hvordan du gør, afhænger dog af den enkelte test, og om du er mand eller kvinde.
Mænd skal tisse i et lille rør, som er at finde i pakken med klamydiatesten. Urinen sendes efterfølgende med posten til et laboratorie med speciale i at opdage klamydia. Herefter vil der typisk gå omkring et døgn, inden du får svar på prøven.
Samme fremgangsmåde gælder også for kvinder, som dog også har mulighed for at tage en test, som bedst kan sammenlignes med en graviditetstest. Her tisser kvinden på en pind, hvorefter hun bliver præsenteret for et positivt eller negativt resultat. Denne løsning er knap så præcis, men kan give svar øjeblikkeligt.
Gå til lægen
Ovenstående tips kan være fine, men skal du være helt sikker på, om du er smittet eller ej, er der ingen vej udenom et besøg hos lægen. Lægen kan ved hjælp af en simpel test give dig svar på, om der er grund til at påbegynde behandling, eller om du slipper med skrækken.
Mange mænd har sikkert hørt om vatpinden, som skal op i urinrøret for at teste for klamydia. For mange lyder det både skræmmende og ubehageligt, hvorfor de holder sig væk fra lægebesøget og i stedet satser på, at de ikke er smittede. Det er dog muligt at blive testet ved hjælp af en urinprøve, så din penis slipper for at komme i nærheden af vatpinden – det kan din læge fortælle dig mere om.
Færre danskere er smittet
Klamydia er fortsat den med udbredte kønssygdom herhjemme. Det ser dog ud til, at der er bedring på vej, fordi danskerne er blevet bedre til at undgå smitte. Sammenligner man 2016 med 2017, er omkring 2.000 færre danskere blevet smittet med sygdommen.
I 2016 var 34.000 danskere ved lægen, som kunne fortælle dem, at de var smittede. I 2017 var ”kun” 32.000 danskere smittet.